Liverpool kunne søndag præsentere en ny spiller for næste sæson.
Således henter Merseyside-klubben Jeremy Jacquet i Rennes på en lang aftale.
Et skifte, som stopperen er stolt af.
- Jeg er stolt af at skifte til Liverpool - en af de største klubber i verden.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Samtidig er det også vigtigt for mig, at jeg får konkluderet min tid ordentligt i Rennes. Det er den klub, der har udviklet mig.
- Nu vil jeg presse på i den næste halve sæson, hvor vi skal opnå store ting, siger Jacquet til Rennes' Instagram.
Fabrizio Romano skrev søndag, at Arne Slot og co. betaler omkring 450 millioner kroner for Jacquet.
20-årige Jeremy Jacquet har blot spillet 31 kampe for Rennes.

Rennes
Liverpool
Ligue 1

































