Serie A -Ny Mourinho-darling smittet med coronavirus
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix
2021-11-30 20:47:21
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

Ny Mourinho-darling smittet med coronavirus

Den 18-årige Roma-angriber Felix Afena-Gyan må sidde ude i den kommende tid, da han er smittet med coronavirus. Han har for nylig taget store skridt for Roma.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den kun 18-årige Roma-angriber Felix Afena-Gyan har på det seneste vist lovende takter for Jose Mourinhos Serie A-mandskab med to kasser i tre kampe.

Særligt gjorde Afena-Gyan sig bemærket, da han var blevet lovet et par dyre sko af Jose Mourinho, som han fik i kølvandet på et indhop med sine to første scoringer til følge.

Men nu må Afena-Gyan en tur i sygesengen, da han er smittet med coronavirus. Det oplyser Roma på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at spilleren er vaccineret.

Afena-Gyan er den tredje Roma-spiller til at være smittet indenfor kort tid, da også Bryan Cristante og Gonzalo Villar blev testet positiv i sidste uge.

Roma spiller sin næste kamp onsdag mod Bologna.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce