Manchester United har fået en ny førstemålmand.
Senne Lammens har fået en flyvende start på tilværelsen i den engelske storklub, hvor det er blevet til to sejre i de første to kampe.
Senest var Lammens med til at besejre Liverpool 2-1 på Anfield søndag aften.
- Det var uden tvivl den største kamp i karrieren. Jeg prøvede ikke at tænke for meget over det. Jeg forberedte mig på samme måde som altid, udtalte den 23-årige belgier ifølge HLN.
Lammens har modtaget stor ros for sine præstationer i United-målet. Han mærkede hurtigt interessen, da han skiftede til storklubben:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Mine sociale medier eksploderede.
- Jeg er tæt med min familie og mine venner og er faldet godt til i Manchester. Det føles godt at modtage al rosen. Men jeg er realistisk; hvis jeg ikke præsterer, får jeg negative kommentarer. Det er jeg klar over, udtaler Lammens ifølge HLN.
Senne Lammens blev i sommer købt fri af Royal Antwerp.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Manchester United
Premier League





























