Vendsyssel blev for nyligt købt af det schweiziske fodboldselskab Core Sports Capital, der foruden Vendsyssel også ejer den franske klub Clermont Foot 36 og østrigske Lustenau.
I et større interview med Ekstra Bladet fortæller Jerome Champagne, som er med i CSC, at man har en målrettet strategi om at finde klubber i økonomisk balance, og den sikres ved at skabe et eller to spillersalg om året.
Ifølge Champagne kan det i Vendsyssel blive den blot 17-årige Martin Dong, som indtil nu har spillet tre kampe for klubbens førstehold.
- De klubber, vi har købt og investeret i, er i økonomisk balance. Balancen opnås ved at sælge en spiller eller to om året. I Vendsyssel har de den 17-årige Martin Dong, som har et stort udviklingspotential, siger han til Ekstra Bladet og fortsætter om målet med at eje Vendsyssel:
- Men vi har også sportslige ambitioner. Jeg siger ikke, vi spiller i Superligaen om et år eller to, for vi er også ydmyge. Men det er målet.
I interviewet med Ekstra Bladet fortælles det desuden, at CSC kiggede på i alt seks klubber i Danmark, inden valget faldt på Vendsyssel.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Vendsyssel FF
Betinia Liga

































