





FC Nordsjælland blev spillet af banen og tabte 0-6 mod FC Midtjylland torsdag.
Efter kampen tog Tobias Salquist en snak med den skrevne presse, og her kom FCN-stopperen ind på, at Farum-klubben igen skal møde FCM på torsdag i den første af to kvartfinaler i Oddset Pokalen.
- Det var en kamp, hvor Midtjylland var bedre end os på alle parametre. Vi haltede bagefter og fik en utrolig dårlig start.
- Vi ved godt, at de er et godt hold, og så bliver det svært for os, siger Salquist.
Hvordan kunne det gå så galt?
- Det er et godt spørgsmål. Hvis vi havde et svar, var vi gået ud og gjort noget andet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det må ikke gå så galt, og jeres næste spørgsmål bliver sikkert, at vi skal spille mod dem igen om fire dage.
- Så kan jeg så sige nu, at så har vi en mulighed for at tage revanche. Nu kan vi gå hjem og se på kampen, og hvis vi ikke var klar over det før, så ved vi i hvert fald, hvad der venter os nu.
- Der skal komme et helt andet udtryk, siger Salquist.
Du hæfter dig ved, at I allerede skal møde dem på torsdag. Er det fedt at skulle møde dem igen, så I kan få revanche?
- Ja, for vi skal gå ud for at vise, at det her var en engangsforestilling. Man kan sagtens tage til Herning og tabe, men må ikke tage til Herning og tabe på den her måde.
I spillede nærmest FCM ud af brættet i Farum. Hvorfor kan der være så stor forskel på at spille hjemme end ude mod dem?
- Det er et godt spørgsmål, lyder det kortfattet fra Salquist.

Hvor er linjen, dommer?
Ugens Suppe | Afsnit 8Hvor er dommerlinjen i Superligaen? I ugens afsnit af Ugens Suppe kigger vi på, hvordan oplevelsen kan løftes for alle aktører, og hvor nogle af problemerne omkring dommergerningen ligger.
Læs mere
FC Midtjylland
FC Nordsjælland
3F Superliga



























