3F Superliga -OB-boss: Grytebust ser fin ud
Foto: Morten Wamsler / OB
2016-02-20 13:17:01
Foto: Morten Wamsler / OB

OB-boss: Grytebust ser fin ud

Sten Michael Grytebust har grundet sin sene ankomst ikke trænet meget med i OB. Men han så fornuftig ud i reserveholdskampen mod Marienlyst for nylig.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

OB trak en kanin op af hatten i denne uge, da de præsenterede den norske målmand Sten Michael Grytebust på en længere aftale. Grytebust har stået uden klub siden årsskiftet og har af gode grunde ikke nået at træne meget i OB.

Men sportsdirektør Jesper Hansen beretter, at formen ser fornuftig nok ud.

- Vi har ikke trænet så meget, efter han er kommet. Men han siger selv, at han har selvtrænet og også haft målmandstræning, efter han stoppede i Aalesund. Og han så fin ud, da vi spillede reserveholdskamp mod Marienlyst, siger Jesper Hansen til bold.dk.

Hvorvidt det er nok til at være i spil til forårspremieren mod AGF på fredag, vil Jesper Hansen ikke udtale sig om.

- Han er en meget levende og kommunikerende målmand. Men i forhold til, hvem der spiller, er jeg ikke den rette at spørge.

OB-bossen glæder sig over, at der er styr på målmandssituationen nu og her og i nogen grad også fra den kommende sæson.

- Han har en god alder. Han har vist et rigtig fint niveau i Aalesund og spillet mange kampe for dem. Vi har fulgt med i foråret, henover sommeren og også efterfølgende. Nu har vi så prøvet og se, om vi kunne skrive med ham igen.

- Vi vidste, at når vi kom til sommer, skulle der ske noget andet med Maksym Koval. Så har det her kunne lykkes nu, og så er det her rettidig omhu, og derfor har vi skrevet med ham, siger Jesper Hansen.

26-årige Grytebust har spillet lige knap 150 kampe i den norske Tippeliga. Han har skrevet kontrakt med OB frem til sommeren 2019.

kristian@bold.dk

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce