3F Superliga -OB-boss: Rigtig stor interesse for Grytebust
2017-11-20 17:43:01
Foto: Getty Images

OB-boss: Rigtig stor interesse for Grytebust

OB's Jesper Hansen beretter om stor interesse for Sten Grytebust og forklarer, at der er løbende dialog med Grytebust og hans agent om situationen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Norske Sten Grytebust har spillet en flot sæson for OB indtil nu og var afgørende igen søndag, da han bød ind med flere flotte redninger i 0-0-kampen mod AC Horsens.

Grytebusts gode præstationer vækker interesse udefra, bekræfter OB's sportsdirektør Jesper Hansen over for BT.

- Der er rigtig stor interesse. Men der har endnu ikke været så meget interesse, der er blevet konkret. Men vi ved, at der er klubber, der spørger ind til ham. Vi har en dialog med Sten og hans agent omkring situationen. Det er klart, at når man spiller på det niveau, som Sten har gjort i hele hans OB-periode, vil der være opmærksomhed omkring ham, siger Hansen til BT.

Sportsdirektøren afviser ikke, at Grytebust kan forlade OB allerede i januar, hvis der kommer et tilstrækkeligt godt bud på ham.

Annonce
Annonce

20 kommentarer

Se kommentarer
Annonce