2025-12-14 21:00:00

OB-chef afviser stor udskiftning i truppen: Jeg er tilfreds

Cheftræner Alexander Zorniger blev efter nederlaget til AGF spurgt ind til det kommende transfervindue. Tyskeren er tilfreds med truppen, men den skal alligevel evalueres over vinterpausen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Ceres Park Vejlby
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden kvartfinale

FT

AGF

3 - 1

OB

13'
10
Patrick Mortensen
Mål
45'
20
Gift Links
Mål
85'
21
Noah Ganaus
Mål
90'
31
Felix Beijmo
Mål

Det blev til et nederlag for OB i de døende minutter af kvartfinalen i Oddset Pokalen mod AGF.

Fynboerne var trykket i bund i store dele af kampen, og det lignede, at kampen var afgjort længe.

Pludselig dukkede Noah Ganaus dog op og genoplivede fynboerne, som dog hurtigt kom helt ned på jorden igen, da Felix Beijmo afgjorde kampen med sin scoring til en samlet stilling på 3-2.

- Vi startede på en måde, som vi ikke forventede at starte på.

- Vi var på det individuelle niveau ikke til stede, hvor også nogle af de afgørende spillere ikke leverede.

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -OB-chef afviser stor udskiftning i truppen: Jeg er tilfreds
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Hvis man skal slå AGF over to kampe, så skal man præstere på det niveau, som vi gjorde i opgøret i torsdags.

- AGF var bedre end os i første halvleg, og det var først ti minutter inde i anden halvleg, at vi begyndte at udfordre dem. Det var ikke rent teknisk, men fordi vi begyndte at vinde dueller, hvor vi i første halvleg tabte alle 50/50-dueller.

- Vi havde mulighederne i denne kamp, da vi reducerede, men vi formåede ikke at udnytte dem, fortæller cheftræner Alexander Zorniger til Bold og resten af den fremmødte presse.

Det blev til et pokal-exit for fynboerne, men cheftræneren ser dog alligevel tilbage på den første halvdel af sæsonen med en positiv fornemmelse.

- Jeg er meget tilfreds med det hele. Jeg er tilfreds med udviklingsprocessen og kendskabet til truppen.

- Hvem er på plads, og hvem har vi behov for at erstatte?

- Det er noget, som vi skal kigge på i de næste uger.

- Men jeg er meget glad for, hvordan det går for truppen, klubben og byen lige nu.

Cheftræneren ville dog ikke komme nærmere ind på, hvilke positioner de kommer til at kigge på i løbet af det kommende transfervindue, som åbner d.1. januar.

- Jeg vil ikke tale om spillerne lige nu. Vi kommer til at tale internt om alle spillere, og så må vi se.

- Men generelt set fungerer holdet ret godt, og der er derfor ikke brug for at få fat i fem-seks nye spillere.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden kvartfinale

FT

AGF

3 - 1

OB

13'
10
Patrick Mortensen
Mål
45'
20
Gift Links
Mål
85'
21
Noah Ganaus
Mål
90'
31
Felix Beijmo
Mål
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce