OB blev allerede onsdag meldt tæt på Vendsyssel FF's Moses Opondo, og nu er handlen blevet officielt.
Fynboerne har således købt midtbanespilleren fri af kontrakten og givet ham en fireårig kontrakt.
- Vi er rigtigt glade for, at det er lykkedes at hente Moses Opondo til klubben, siger OB-sportsdirektør Jesper Hansen til OB's hjemmeside.
- Han er en ung, spændende spiller, som vi har fulgt i længere tid. Med sin dynamiske spillestil passer godt ind i den måde, som vi gerne vil spille fodbold på i OB.
- Han er købt til midtbanen, hvor han med sin fysik og energi kan skabe noget mellem begge felter.
- Han har spillet i Danmark i hele sin karriere og bliver nem at integrere i truppen. Han er i fuld gang med at flytte til Odense, og vi glæder os til at se ham i den stribede trøje, siger Jesper Hansen.
Moses Opondo er vokset op i Danmark, men tørner på landsholdsniveau ud for Uganda.


OB
Vendsyssel FF
3F Superliga































