OB kunne onsdag meddele, at 21-årige Musa Juwara i de kommende uger prøvetræner i Ådalen.
Gambieren er på kontrakt i Bologna, hvor han har spillet 13 førsteholdskampe, men på det seneste har spilletiden været meget begrænset.
- Det er en spiller, som i sine unge år har haft vældigt gode kvaliteter, men karrieren er gået lidt i stå. Vi har ikke kunne scoute ham, for han har ikke spillet i lang tid, og så er prøvetræning den eneste måde at finde ud af, hvor han står nu.
- Det var både Bologna og han interesseret i, så derfor gjorde vi sådan, fortæller OB-fodbolddirektør Björn Wesström til bold.dk.
Svenskerens kendskab til Musa Juwara er ret begrænset, men det foreløbige indtryk er godt.
- Jeg ved, hvem det er, men jeg har ikke set ham live tidligere. Det er en vældigt hurtig spiller, der har været i italiensk fodbold i mange år. Jeg tror, han kom til Italien, da han var 14 år, hvilket betyder, at han er meget velskolet.
- Vores erfaring ud fra Franco Tongya har været, at den defensive skoling er på et højere niveau, end hvad vi havde forventet, og det ser vi også med det samme her. Musa er en spiller med god organisation i sig og vældigt meget fart, siger Wesström.
Bologna er umiddelbart klar til at sende Musa Juwara videre i karrieren.
- Det er klart, at når de godkender, at han tager herop, er de bevidst om, at det er en mulighed, at han skal skifte klub. Vi må se i de næste uger, hvad han præsterer, og så tager vi en beslutning ud fra det, siger Björn Wesström til bold.dk.
Musa Juwara har tidligere været i Chievo, Crotone og Boavista i Portugal.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

OB
Bologna
3F Superliga


































