3F Superliga -OB-træner afviser at blive sportsdirektør
2019-11-03 17:27:59
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

OB-træner afviser at blive sportsdirektør

OB-træner Jakob Michelsen er ikke interesseret i den snart ledige stilling som sportsdirektør i klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 15. runde

FT

OB

2 - 1

HOB

6'
10
Bashkim Kadrii
Mål
18'
20
Sander Svendsen
Mål
31'
21
Emmanuel Sabbi
Mål

OB's sportsdirektør Jesper Hansen er snart fortid i klubben. Efter at have siddet på posten i over seks år stopper han ved udgangen af januar 2020.

Siden klubben meldte ud, at Hansen stopper, har der været stor spekulation omkring, hvem der skal overtage tøjlerne. OB's træner, Jakob Michelsen, har i medierne været nævnt som et bud, men det afviser cheftræneren.

- Jeg har det rigtig godt som træner i OB, så det er ikke aktuelt for mig at skulle være sportsdirektør, siger Jakob Michelsen.

OB-træneren er både ærgerlig og overrasket over, at sportsdirektøren har valgt at sige stop.

- Jeg var overrasket og ked af det, da han valgte at stoppe. Jeg har haft et rigtig godt samarbejde med Jesper Hansen.

- Men i fodboldverden er det sådan, at spillere, trænere og ledere kommer og går. Han har valgt, at han vil have en anden udfordring, og at der skal ske noget andet, og sådan er det.

- Det sker godt nok oftere, at træneren får sparket, end at sportsdirektøren stopper, men det er jo en del af fodboldspillet, siger han.

Michelsen ser frem til at finde ud af, hvem det bliver, der løber med titlen, men han vil ikke kommentere på, hvilken type sportsdirektør han håber på. Det lader han klubben om at afgøre.

- Jeg tror på, at alle sportsdirektører og personer har forskellige kvaliteter. Klubben skal finde ud af, hvilken type sportsdirektør man gerne vil have, og der er nogle dygtige mennesker i sportsudvalget, der tager sig af det, siger han.

Jesper Hansen kom til OB fra AC Horsens i foråret 2013.

/ritzau/

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 15. runde

FT

OB

2 - 1

HOB

6'
10
Bashkim Kadrii
Mål
18'
20
Sander Svendsen
Mål
31'
21
Emmanuel Sabbi
Mål
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce