International -Odion Ighalo slutter sig til Banega og co.
2021-02-05 08:08:57
Foto: Getty Images

Odion Ighalo slutter sig til Banega og co.

Odion Ighalo forlod for nylig Manchester United, men nu har den nigerianske angriber fundet sig en ny klub i form af Al Shabab FC i Saudi-Arabien.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det blev ikke til den forlængelse med Manchester United, som den nigerianske angriber Odion Ighalo havde håbet på, og derfor forlod han for nylig klubben efter et lejeophold af et års varighed.

Ighalo havde egentlig kontrakt med kinesiske Shanghai Shenhue året ud, men det bliver ikke i Kina, han fortsætter karrieren. 

Den saudiarabiske klub Al-Shabab har nemlig præsenteret angriberen på en kontrakt, der løber til sommeren 2023, fremgår det af klubbens Twitter.

I Al-Shabab slutter Ighalo sig til spillere som Ever Banega og den tidligere La Liga- og Premier League-spiller Alfred N'Diaye.

Saudi-Arabien er det syvende land, som Ighalo har spillet fodbold i i løbet af karrieren, der har bragt ham forbi Norge, Italien, Spanien, England, Kina samt hjemlandet og nu altså Saudi-Arabien.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce