RB Leipzig har på det seneste været på trænerjagt, efter klubben tog afsked med Jesse Marsch efter skuffende resultater.
Den amerikanske træners afløser er torsdag på plads, og det bliver, som rygtet, den 36-årige Deomenico Tedesco.
Han skriver under på en kontrakt, som løber til sommeren 2023. Hans første kamp i spidsen for sit nye hold bliver på lørdag mod Mönchengladbach.
Tedesco får Andreas Hinkel og Max Urwantschky som assistenter, hvilket betyder, at klubbens tidligere assistent Achim Beierlorzer er færdig i klubben. Det er parterne nået til enighed om, lyder det fra RB Leipzig.
36-årige Tedesco har tidligere været ungdomstræner i Stuttgart og Hoffenheim. Som 31-årig blev han cheftræner for Erzgebirge Aue, inden han overtog Schalke 04, som han førte til andenpladsen i Bundesligaen i 2018.
Artiklen fortsætter efter billedet

I marts året efter var successen dog ovre i Schalke, og han blev derfor fyret. Siden endte han i Spartak Moskva, som han forlod i sommer.
Domenico Tedesco skal forsøge at rette Leipzigs slingrende kurs op. Efter 14 runder er holdet nummer 11 i Bundesligaen.
— RB Leipzig (@RBLeipzig) December 9, 2021

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
RB Leipzig
Bundesliga






























