Patrick Olsen vender hjem til dansk fodbold.
Onsdag er midtbanespilleren blevet præsenteret som ny spiller i AC Horsens.
Han er købt fri af rumænske FC Dinamo og har underskrevet en toårig aftale, oplyser Horsens.
Sportsdirektør Esben Hansen glæder sig over tilgangen:
- Vi er glade for, at Patrick Olsen har valgt at fortsætte karrieren hos os, for han har helt åbenlyse fodboldmæssige kvaliteter, der kan hjælpe os fra dag ét, og som person passer han rigtig godt ind i vores trup.
- Vi har set ham live flere gange over de seneste 12 måneder, og han har spillet en imponerende sæson for FC Dinamo i en stærk liga, udtaler Esben Hansen på klubbens hjemmeside.
Den 31-årige midtbanespiller har tidligere været i klubber som Inter, AaB, AGF og Brøndby.
Patrick Olsen får trøje nummer 32 i AC Horsens.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AC Horsens
Dinamo Bukarest
Betinia Liga



































