Sebastian Sebulonsen forlader Brøndby.
Han har nemlig sat sin signatur på en kontrakt med 1. FC Köln, der varer indtil 2028.
Det skriver den tyske klub på sin hjemmeside.
Sebastian Sebulonsen var til lægetjek torsdag eftermiddag, og fredag er handlen blevet officiel.
Dermed skal den norske back fra næste sæson spille Bundesliga, da Köln rykkede op i seneste sæson.
- Jeg er virkelig glad for at være her. Min holdkammerater (fra Brøndby, red.), der allerede har spillet i Tyskland, har kun fortalt mig gode ting om Köln.
- Derfor kan jeg ikke vente med at bære trøjen for første gang og spille på RheinEnergieSTADION. Jeg vil hjælpe Köln til at nå vores mål og gøre mit bedste ved at spille på min måde, siger Sebastian Sebulonsen til Kölns hjemmeside.
Den 25-årige back kom til Brøndby i 2022 fra Viking FK i hjemlandet.
Han nåede at spille 77 kampe for Vestegnsklubben.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
FC Köln
Bundesliga




































