Cristiano Ronaldo har nu officielt fået fremtiden på plads.
Den portugisiske verdensstjerne har længe været rygtet til Al Nassr efter bruddet med Manchester United, og aftalen er nu på plads.
Det bekræfter Al Nassr selv på Twitter, hvor den portugisiske verdensstjerne står og holder en Al Nassr-trøje med nummer syv på ryggen.
Ronaldo har ifølge Fabrizio Romano fået en kontrakt, der gælder frem til 2025.
Al Nassr skal i aktion lørdag aften, hvor de møder Al Khaleej. Det vides endnu ikke, om han er med til kampen.
Dermed er Ronaldos tid i europæisk klubfodbold forbi. Han nåede blandt andet at score 701 mål og vinde Champions League fem gange.
— نادي النصر السعودي (@AlNassrFC) December 30, 2022

Al Nassr FC
Saudi Pro League


























