Så blev det også bekræftet.
Fredag aften oplyser FC København på sin hjemmeside, at Felix Beijmo er ny mand i hovedstadsklubben.
Den svenske forsvarsspiller er blevet udstyret med en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2030, lyder det.
Bo Svensson glæder sig over tilgangen af den nu tidligere AGF-spiller, der netop har spillet en stor rolle i at bringe guldet hjem til Smilets by.
- Felix er en utroligt fleksibel forsvarsspiller, som kan løse flere positioner i bagkæden på et solidt niveau.
- Han har en god fart og en stærk højre fod, hvilket giver os nogle spændende muligheder at spille på – både defensivt og i vores opbygningsspil.
- Han er en fysisk pålidelig spiller, der er hård og kontant i sine dueller. Taktisk er han ekstremt disciplineret, og han formår at binde forsvaret sammen og træffe de rigtige beslutninger under pres.
- Han ved, hvad der kræves for at vinde fodboldkampe, siger Bo Svensson til FCK's hjemmeside.
Felix Beijmo nåede at tilbringe tre år i AGF, som ikke lykkedes med at forlænge profilens kontrakt.
Nu rykker han fra den næststørste- til den største by i Danmark og skal i næste sæson repræsentere løverne.

Lyngby kræver 11 mio. af Brøndby
Hattrick | Afsnit 6Vi starter Hattrick med Lyngbys prisskilt på Casper 'Dani' Winther, der lyder på omkring 11 mio. kroner, hvis Brøndby vil købe ham fri. Julius Ohnesorge får en travl uge, hvor der skal sælges spillere.
Læs mere

AGF
FC København
3F Superliga
























