I weekenden kom det frem, at FC København og Wolfsburg lå i forhandlinger om en transfer af Jonas Wind, og nu er parterne nået til enighed.
Derfor kan FCK bekræfte, at Jonas Wind er solgt til Bundesliga-klubben, og handlen forventes at have en positiv virkning på resultatet før skat for 2022 på cirka 83 millioner kroner.
Det meddeler FCK i en selskabsmeddelelse.
I en pressemeddelelse fortæller Jonas Wind, at han tager afsked med en klub, der betyder voldsomt meget for ham.
- Det er meget svært at sætte ord på, hvad F.C. København betyder for mig, siger Jonas Wind og tilføjer til klubbens hjemmeside:
- Klubben har altid været en kæmpe del af mit liv, og jeg har haft et utal af store oplevelser her - både som ungdomsspiller og senior.
22-årige Wind havde kontrakt med FCK til sommeren 2025, men nu forlader han altså klubben før tid.
Han smutter fra klubben med et CV, der tæller 113 kampe, 46 mål og 25 oplæg.
I Wolfsburg skriver Jonas Wind under på en aftale, der løber til 2026.
— VfL Wolfsburg (@VfL_Wolfsburg) January 31, 2022

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Wolfsburg
3F Superliga
Bundesliga




































