Bold kunne torsdag fortælle, at FC Midtjylland var snublende tæt på at sælge Emiliano Martinez til Palmeiras.
Og nu er de sidste brikker faldet på plads.
Fredag bekræfter de danske mestre således, at uruguayaneren er fortid i klubben og fortsætter sin karriere hos brasilianerne.
På FC Midtjyllands hjemmeside sætter fodbolddirektør Peter Sand ord på salget.
- Emiliano har været en nøglespiller for os og udviklet sig til en af vores største profiler på midtbanen. Hans præstationer har løftet hele holdet, og undervejs i sin tid hos os har han kronet sin indsats med en plads på det uruguayanske landshold. Vi er utroligt stolte af at have spillet en rolle i hans rejse og udvikling.
- Der har hele tiden været en plan om, at Emiliano på et tidspunkt skulle videre. Skiftet til Palmeiras er en fantastisk mulighed for ham, og det bekræfter samtidig, at vi som klub lykkes med vores strategi om at udvikle spillere og sikre, at de får de rigtige muligheder på det rigtige tidspunkt, siger Sand.
Artiklen fortsætter efter billedet

FC Midtjylland har med salget af Emiliano Martinez til Palmeiras ifølge Bolds oplysninger sikret 25 procent af hele næste fremtidige salg af uruguayaneren.
Du kan læse mere om den samlede pakke lige her.
Den 25-årige midtbanespiller har været at finde på den jyske hede siden sommeren 2022.
I første omgang ankom han på en lejeaftale fra RB Bragantino, som siden blevet vekslet til en permanent en af slagsen.
Emiliano Martinez nåede 82 optrædener, tre oplæg og en enkel fuldtræffer i FCM-trøjen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Palmeiras
FC Midtjylland
3F Superliga




































