Cheftræner Dino Toppmöller blev fyret i starten af januar i Eintracht Frankfurt.
Men nu er der en ny sherif i byen.
Albert Riera er den nye mand i spidsen for Bundesliga-klubben. Han har fået en toårig aftale, der gælder til sommeren 2028.
Det bliver dog ikke i kampen mod Kasper Hjulmands tropper, at han får sin trænerdebut i Frankfurt.
- På eget ønske bliver Rieras sidste kamp som cheftræner for Celje søndagens opgør mod NK Maribor. Den 43-årige vil efterfølgende være i Frankfurt i begyndelsen af den kommende uge for at påbegynde arbejdet med sit hold og blive officielt præsenteret, skriver klubben.
I Frankfurts trænerjagt har FC Københavns cheftræner Jacob Neestrup været nævnt.
Flere tyske medier samt Bold har kunnet fortælle, at FCK-træneren har været en af de førende kandidater i Bundesliga-klubbens søgen efter en ny cheftræner.
Bold kunne samtidig slå fast, at Frankfurt endnu ikke havde rettet henvendelse til løverne.
Det kan du læse mere om her.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Eintracht Frankfurt
NK Celje
Bundesliga

























