Tunesien blev kørt rundt af Sverige ved deres VM-åbner, som de tabte 1-5.
Kort efter fyrede de landstræner Sabri Lamouchi, men nu er erstatningen på plads.
Dette i form af franske Hervé Renard.
Det skriver Tunesiens fodboldforbund på Instagram.
Her har han underskrevet en kontrakt frem til slutningen af slutrunden, hvorfor han altså allerede kan være fortid som landstræner den 26. juni, når sidste gruppekamp er spillet for Tunesiens vedkommende.
Parterne vil dog mødes og snakke om fremtiden efter slutrunden, står der ydermere.
Tunesien skal møde Japan og Holland i deres to resterende gruppekampe.
Hervé Renard har tidligere været landstræner for blandt andet Saudi-Arabien, Marokko og Elfenbenskysten.
Han blev fyret hos førstnævnte blot 59 dage inden slutrunden.

Make VM Great Again: Så er vi i gang!
Drømmeklubben | Afsnit 2De første VM-kampe er blevet spillet, og Drømmeklubben vender hele molevitten med flere nye favoritter i blandt.
Læs mere

FIFA VM
Tunesien



































