Marcus Rashford er til salg for alle interesserede klubber - dog med to markante undtagelser.
Den engelske offensivspiller kan hentes via en frikøbsklausul på 40 mio. pund svarende til 346 mio. kr., men hverken Manchester City eller Liverpool har mulighed for at aktivere den.
Det erfarer The Athletic.
Mediet skriver, at klausulen er blevet aktuel, efter at Barcelona lod købsoptionen i Rashfords lejeaftale udløbe mandag den 15. juni.
Dermed ligger det i kortene, at den 28-årige englænder foreløbigt vender tilbage til Manchester United, når VM og den efterfølgende sommerferie er overstået.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge The Athletic er en ny aftale med Barcelona ikke fuldkommen udelukket endnu, mens flere Premier League-klubber også menes at vise interesse for Rashford.
For nuværende forlyder det dog, at han foretrækker at blive i United frem for at skifte til en anden engelsk klub.
Rashfords kontrakt i United løber frem til sommeren 2028.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Manchester City
Liverpool
Manchester United
Premier League


































