3F Superliga -Officielt: Riddersholm ny AGF-træner
2015-12-06 13:06:30
Foto: Getty Images/Lars Ronborg

Officielt: Riddersholm ny AGF-træner

AGF har netop offentliggjort, at Glen Riddersholm er ny træner i klubben. Riddersholm har fået en kontrakt til sommeren 2018.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I går sagde AGF farvel til Morten Wieghorst, men allerede i dag står afløseren klar, da Glen Riddersholm er blevet offentliggjort som ny træner i klubben.

Riddersholm førte i sidste sæson FC Midtjylland til klubbens første danske mesterskab, men brød med klubben over sommeren og har gået arbejdsløs siden.

- Vi er glade for, at en trænerkapacitet som Glen har sagt ja til at stå i spidsen for vores Superliga-hold. Det har været vigtigt for os at finde en cheftræner, som kan bygge videre på det projekt, vi har sat i gang, og som er en fagligt kompetent leder med stor gennemslagskraft.

- Glens meritter taler for sig selv, og han har vist, at han er i stand til at skabe resultater, samtidig med at han udvikler den enkelte spiller og et stærkt kollektivt, siger sportschef Jens Andersson i en pressemeddelelse.

Glen Riddersholm har fået en kontrakt til sommeren 2018 og får sin tidligere assistenttræner fra tiden i FC Midtjylland, Lars Friis, som assistenttræner.

Annonce
Annonce

77 kommentarer

Se kommentarer
Annonce