Premier League -Officielt: Rodwell får et halvt år i Sheffield U.
2020-01-03 13:35:16
Foto: Getty Images

Officielt: Rodwell får et halvt år i Sheffield U.

28-årige Jack Rodwell har underskrevet en aftale for resten af sæsonen i Sheffield United, bekræfter klubben fredag eftermiddag.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Sheffield United har sikret sig en kort aftale med Jack Rodwell. Det afslører klubben nu på sin hjemmeside.

Cheftræner Chris Wilder bekræftede allerede tidligere fredag, at klubben havde tilbudt den 28-årige midtbanespiller en kontrakt, og den har han nu skrevet under på.

Jack Rodwell, som har en fortid hos blandt andre Manchester City og Sunderland, har været uden klub, siden han i sommer forlod Blackburn.

Han har siden december trænet med hos Sheffield United, og der bliver han altså hængende lidt endnu.

- Han tilbyder os flere muligheder og erfaring på en række nøglepositioner, og han tilføjer ekstra dybde til vores trup, hvilket er vigtigt på nuværende tidspunkt af sæsonen, siger Wilder til klubbens hjemmeside.

Jack Rodwell startede sin karriere i Everton, inden Manchester City kastede en stor sum penge efter ham – i City blev talentet aldrig for alvor forløst.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce