3F Superliga -Officielt: SønderjyskE køber Bah
2018-08-07 12:53:06
Foto: Getty Images

Officielt: SønderjyskE køber Bah

Den 20-årige offensivspiller Alexander Bah skifter fra HB Køge til SønderjyskE, skriver Superliga-klubben på sin hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

SønderjyskE henter ungt blod til offensiven.

Som bold.dk mandag aften kunne afsløre, skifter Alexander Bah fra HB Køge til SønderjyskE, og tirsdag formiddag har Superliga-klubben bekræftet aftalen.

Alexander Bah har skrevet under på en femårig kontrakt med SønderjyskE.

- Det er en spiller, vi har fulgt rigtig længe. Vi ville gerne gøre noget i offensiven, og nu får vi en spiller til kantpositionen, men han kan også spille angriber, og han har klart været vores førstevalg, så det er dejligt, at han nu bliver SønderjyskE-spiller, siger sportschef Hans Jørgen Haysen.

- Han er en powerspiller og en tovejs-spiller. Han har masser af løb, masser af ærgerrighed og masser af gå på mod i sit spil. Han har det udtryk, som vi også gerne vil have i vores kampe.

- Han er kun 20 år, men han har allerede rigtig mange divisionskampe og også U-landskampe, så det er en spændende spiller, der kan gå endnu mere frem i et setup som vores, siger Haysen.

Alexander Bah nåede at spille to år i HB Køge, som han i sommeren 2016 skiftede til fra Næsby.

Annonce
Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce