Hillerød Fodbold Elite kan byde en gammel kending velkommen i klubben.
Hakim Sulemana er hentet på en toårig aftale, hvilket Bold tidligere kunne fortælle.
Den 21-årige kantspiller var i sidste sæson udlejet til Hillerød fra Randers, og nu er han tilbage.
- Det er med stor glæde, at vi kan byde Hakim velkommen tilbage i Hillerød-familien. Hakim begyndte i slutningen af sidste sæson at vise en rigtig god udvikling, og den ønsker vi, at han kan fortsætte her, siger cheftræner Christian Lønstrup.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sulemana glæder sig over skiftet.
- Jeg er nu tilbage på en fast aftale og skal fortsætte min udvikling og bygge videre på de ting, jeg viste for klubben i den sidst del af sæsonen.
Hakim Sulemana, der er lillebror til den tidligere Superliga-profil Kamaldeen Sulemana, står noteret for 19 kampe med to mål til følge i Hillerød.

Betinia Liga
Hillerød
























