Takehiro Tomiyasu er kommet på plads i Ajax.
Tirsdag oplyser den hollandske storklub, at den tidligere Arsenal-forsvarsspiller har sat sin underskrift på en kontrakt frem til sommer 2026.
- Takehiro har bevist, at han er en fremragende forsvarsspiller med stor erfaring fra flere topligaer.
- Han er en intelligent forsvarsspiller. Sammen med scoutingafdelingen og trænerteamet har vi gennemgået mange optagelser af ham de seneste uger, og alle er begejstrede.
- Hans skadeshistorik var også et vigtigt punkt. Fra starten har han arbejdet hårdt på sin genoptræning, det medicinske personale har vurderet ham grundigt, og når hans arbejdstilladelse er på plads, kan han straks deltage i holdtræningen, siger Marijn Beuker, sportsdirektør i Ajax, til klubbens hjemmeside.
Takehiro Tomiyasu nåede 84 førsteholdskampe for Arsenal. Han har ikke spillet en kamp siden oktober 2024.
Ajax ligger nummer tre i den bedste hollandske række.

Ajax
Æresdivisionen




































