Christian Larsen er på plads i Vejle Boldklub.
Den nu tidligere Vendsyssel FF-boss blev tirsdag meldt på vej til Nørreskoven, hvilket nu er blevet officielt.
Larsen skal være Vejles rekrutteringschef, hvor han får til opgave at forstærke klubbens position i og muligheder på transfermarkedet i tæt samarbejde med sportsdirektør Mikkel Hemmersam.
Netop Hemmersam er meget tilfreds med tilgangen af Larsen.
- Det er ingen hemmelighed, at det har været en stor prioritet hos mig fra min tiltrædelse at kigge forholdene omkring vores forudsætninger for at hente spillere grundigt igennem.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg tror på, at en vigtig forudsætning for at kunne rekruttere klogt er at kvalificere beslutningsprocessen bag ved at tilføje de rigtige kompetencer på de rigtige steder i organisationen for derved at understøtte det gode og grundige arbejde, der i forvejen foregår her.
- Det er årsagen til, at det glæder mig at kunne byde Christian Larsen velkommen på holdet i den nyoprettede stilling som rekrutteringschef, siger Hemmersam.
Christian Larsen tiltræder i Vejle Boldklub den 1. juli.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Vejle Boldklub
3F Superliga



























