Nu sker det.
Onsdag aften er det blevet bekræftet, at Villarreal og FC Barcelona tørner sammen i den første kamp nogensinde uden for Spaniens grænser.
Kampen, der er placeret i runde 17 af La Liga, skal nemlig spilles i USA - nærmere bestemt Miami.
Det bekræfter La Liga på sin hjemmeside.
Opgøret skulle rigtig have været afviklet på Villarreals hjemmebane.
- Med denne kamp tager vi et historisk skridt, der løfter La Liga og spansk fodbold til et nyt niveau, siger La Liga-præsident, Javier Tebas.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det har mødt kritik fra flere, at et opgør i den spanske række kan finde sted på den anden side af jorden.
Da UEFA mandag godkendte anmodningen fra La Liga, beklagede de samtidig over, at det ville finde sted.
- Vi forstår og respekterer de bekymringer, som denne beslutning muligvis forårsager, men det er vigtigt at se på det samlede billede. Det er kun én kamp ud af 380 i en sæson.
- La Liga repræsenterer millioner af fans rundt om i verdenen inklusiv mange, der følger deres hold passioneret og fortjener chancen for at opleve deres hold 'live' mindst én gang.
- Denne kamp forsøger at bringe fodbold tættere på den globale fanbase uden at underminere vores forpligtelse over for dem, som nyder fodbolden på de spanske stadions i hver runde, siger Javier Tebas.
Opgøret kommer til at blive spillet på Hard Rock Stadium i Miami d. 20. december.

VM Morgenbriefing: Frankrig klar til endnu en semifinale
Hattrick | Afsnit 143Frankrig lod aldrig Marokko tro på revanche og bookede en plads i VM-semifinalen.
Læs mere
Barcelona
Villarreal
La Liga






































