

Fredag aften blev der fløjtet op til flere kampe i Nations League, og her tog Letland imod Andorra.
Senest de to lande havde mødtes i 2020, var det endt med en 5-0-sejr til hjemmeholdet fra Letland, og der skulle være endnu en storsejr i vente denne aften.
Først kom hjemmeholdet på 1-0 efter ni minutters spil ved Roberts Uldrikis, der kom højest på et frispark og pandede bolden i netmaskerne.
Herefter kom Andorra faktisk tæt på at udligne flere gange i første halvleg, inden Uldrikis i anden halvleg også gjorde det til 2-0 på spøjs vis.
Andorra forsøgte på en dødbold at fange Letlands spillere i en offsidefælde, hvor de alle sammen løb frem et splitsekund, inden bolden blev sendt afsted, men Uldrikis var ikke fanget i fælden, og så var han alene med målmand Josep Gomes.
Herfra svigtede han ikke, og så hed det 2-0.
Inden lukketid blev det så også 3-0 ved Janis Ilkaunieks, som scorede på straffespark til slutresultatet.
Andetsteds var Kazakhstan også i aktion hjemme mod Aserbajdsjan, hvor to mål af Abat Aymbetov sikrede hjemmeholdet en 2-0-sejr.


Aserbajdsjan
Andorra
Letland
Kasakhstan
UEFA Nations League C




































