Den tidligere Leicester-spiller Shinji Okazaki har fundet ny klub, efter at hans aftale i Malaga blev annulleret tidligere på ugen.
Han skal således tørne ud for SD Huesca, der ligesom Malaga spiller i den næstbedste spanske række.
Shinji Okazaki skrev kontrakt med Malaga i slutningen af juli, men fordi der er loft over lønningerne i den næstbedste række, var klubben nødt til at komme af med nogle spillere.
Der var ganske enkelt ikke styr på, hvor mange penge der var brugt, og flere spillere tog derfor imod et tilbud om at få deres kontrakter ophævet.
Shinji Okazaki var én af de spillere, der gjorde det, og han har altså nu fundet sig en ny arbejdsgiver.


SD Huesca
Segunda Division




























