Elias Olafsson er tilbage fra skade.
Den islandske keeper blev førstemålmand i FC Midtjylland i sommer, men Jonas Lössl har spillet årets to første kampe, fordi Olafsson har genoptrænet, efter at han brækkede hånden i december.
For nylig fik målmanden 60 minutter på banen i en træningskamp mod Vejle, men det er alligevel Lössl, der vogter buret mod Real Sociedad torsdag.
Det fortæller Thomas Thomasberg på pressemødet forud for Europa League-kampen.
- Det er positivt, at Elias er tilbage, og det er vi glade for. Det var rigtig uheldigt, at han fik en skade, der har holdt ham ude i en længere periode.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nu er han til rådighed, men Lössl står kampen mod Real Sociedad. Det var nok dit opfølgende spørgsmål, så det har du fået svar på nu, siger Thomasberg.
Lössl står i morgen. Er Olafsson ikke 100 procent klar, eller hvordan skal det forstås?
- Det er, fordi Lössl er den bedst egnede til opgaven.
Er han så ny førstemålmand?
- I morgen er han førstemålmand. Vi har haft snakken før, og den finder vi ud af og får klaret.
- Elias har ikke været til rådighed længe, så Lössl står i morgen, og vi har været rigtig glade for hans indsatser, som vi også var i forhold til Elias i efteråret, siger Thomasberg om valget.
Mbabu stadig ude
På pressemødet fortæller FCM-træneren også, at Kevin Mbabu stadig er ude. Backen er dog snart klar igen.
- Nej, han er ikke med, men han har været på træningsbanen i dag (onsdag, red.).
- Jeg regner med, at han kan træne videre de kommende dage og snart bliver brugbar. Om det bliver til weekenden eller senere, vil tiden vise, siger Thomasberg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
Europa League

































