

Oliver Christensen stod en mareridtskamp, da Sturm Graz onsdag tabte 2-0 til FC Midtjylland i Europa League-ligaspillet.
Efter syv minutter slog den danske keeper bolden ind i eget net efter et hjørnespark, mens han to minutter før tid leverede et stort drop på hovedstødet fra Ousmane Diao, der gjorde det til 2-0.
Efter kampen fik danskeren dog stor opbakning fra cheftræner Jürgen Säumel.
- Han kunne have håndteret begge situationer en smule bedre, men det (målene, red.) er ingens skyld.
- Oli (Oliver Christensen, red.) har vores og min fulde opbakning. Fejl hører til. Han har ofte reddet os og vil gøre det bedre igen allerede i weekenden, forklarede træneren til Sky Sports.
Artiklen fortsætter efter billedet

Også midtbanespilleren Stefan Hierländer støttede danskeren.
- Vi ved, hvad vi har i ham - en meget pålidelig keeper, fastslog han.
Du kan læse Bolds fokuspunkter fra kampen her.

VM Morgenbriefing: Norge er ude og Argentina gjorde det igen
Hattrick | Afsnit 146Semifinalerne ved VM er nu på plads. Vi ser tilbage på Norges dramatiske exit mod England, endnu et argentinsk comeback og et semifinalebrag mellem England og Argentina.
Læs mere
Sturm Graz
Europa League




































