Mads Døhr Thychosen, der spiller for AIK i Sverige, har tidligere spillet sammen med Kristoffer Olsson i FC Midtjylland.
Og derfor rørte det ham også ekstra meget, da han søndag så FC Midtjylland vinde det danske mesterskab.
For her kunne han følge med i, hvordan Kristoffer Olsson, der tidligere på året blev ramt af flere blodpropper i hjernen, ankom med trofæet og efterfølgende var med til at løfte pokalen.

Foto: Claus Bonnerup
- Det var rørende at se. Min tidligere klub blev mestre, men den største mester af alle er Kristoffer. At se ham der på tv... Jeg sad alene og så på det, og jeg blev meget rørt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg havde på forhånd fået nogle oplysninger om, at han havde det bedre, men jeg blev overrasket. Det var en meget positiv overraskelse. Det var så dejligt at se ham, siger Thychosen til fotbollskanalen.
Kristoffer Olsson har i et interview med Aftonbladet fortalt, at han drømmer om at komme tilbage på banen igen.
Kristoffer Olsson fortæller også i interviewet, at han i tre uger lå for døden, hvor han ikke var kontaktbar.

Foto: Claus Bonnerup

FC Midtjylland
AIK
Allsvenskan

























