Kristoffer Olsson retter kritik mod sin tidligere klub FC Midtjylland.
I den svenske podcast Fotboll är Fotboll fortæller midtbanespilleren blandt andet, at hans exit i FC Midtjylland udelukkende var hans egen beslutning, og at han er skuffet over, at klubben ikke gav ham en chance for at kæmpe sig tilbage på holdet efter sit sygdomsforløb.
Samtidig fortæller han om det møde, hvor han fik besked på, at han ikke kunne træne med førsteholdet. I den forbindelse langer han ud efter den daværende cheftræner Thomas Thomasberg.
- Jeg havde det her møde. De behandlede mig som et lille barn. For de ville have mødet sammen med min far, fortæller Olsson i podcasten.
- Min far, min mor og min søn var på besøg, da vi skulle fejre, at der var gået et år siden sygdommen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Min søn var lidt syg, så min mor blev sammen med ham. Min far og jeg kom ind, og der sad træneren (Thomas Thomasberg, red.) i hjørnet, og fodbolddirektør (Peter Sand, red.) og den assisterende fodbolddirektør (Kristian Bach Bak, red.) var der.
- Thomas Thomasbeg sagde, at jeg ikke var nået så langt, som de havde håbet på, 'så du kommer desværre ikke til at træne med førsteholdet'. Så rejste han sig og gik. Han var konfliktsky, siger Kristoffer Olsson i podcasten.
Thomas Thomasberg oplyser til Bold, at han ikke har nogen kommentarer, mens FC Midtjylland ikke har yderligere kommentarer end dem, den allerede har givet i forbindelse med afskeden. Klubben ønsker samtidig Kristoffer Olsson alt det bedste.
Kristoffer Olsson nåede 124 kampe for FC Midtjylland og spiller i dag for IK Sleipner i den fjerdebedste række i Sverige.

Brøndby tilbagekalder 600 FCK-billetter
Hattrick | Afsnit 85Torsdag aften vender udebanefansene tilbage til derbyet mellem Brøndby og FCK for første gang siden kaosset i 2024 - men under 48 timer før kampstart måtte FCK pludselig fjerne 600 fans fra udebaneafsnittet, fordi tilladelserne ikke var på plads.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga































