FC Barcelona siger i disse dage farvel til flere af klubbens største kvindelige stjerner.
I tirsdags valgte ikonet Alexia Putellas at oplyse, at hun forlader FC Barcelona denne sommer, efter at hun har været en del af storklubben i imponerende 14 sæsoner.
Nu har to af holdets andre stjerner ligeledes valgt at takke af.
Ona Batlle er et produkt af La Masia og har i de seneste tre sæsoner været fast spiller på FC Barcelonas hold, hvor hun var med til at vinde hele 12 titler.
Batlle har været med til at vinde to Champions League-titler, tre mesterskaber og tre pokaltitler. Desuden har hun været med til at vinde Supercopa tre gange samt en enkelt Copa Catalunya.
💙❤️ Ona Batlle bids farewell to the #UWCL champions 🏆 pic.twitter.com/ZJfZ2Kf4z0
— UEFA Women’s Champions League (@UWCL) May 28, 2026
Adios, Mapi
Alexia Putellas og Ona Batlle tager en af holdets største personligheder med ud af døren i FC Barcelona.
Maria Leon, som også kaldes for Mapi, er ligeledes færdig hos den spanske gigant efter denne sæson.
Hun har gennem ni år repræsenteret FC Barcelonas farver og vundet et hav af titler, hvor hun desuden udviklede sig til at blive en af verdens bedste forsvarsspillere.
Hun havde desuden masser af mål i støvlerne, da Leon scorede 22 mål. Det gør hende til den tredjemest scorende forsvarsspiller nogensinde for Barcas kvinder.
Mapi Leon kan se tilbage på 313 kampe for FC Barcelona og imponerende 27 titler. Fire Champions League-trofæer, syv ligatitler, syv Copa de la Reina, seks spanske Super Cups og tre Copa Catalunya.
Det er dermed en masse rutine, som nu forlader FC Barcelonas kvinder.
Mapi León arrived as the first paid transfer in Spanish women’s football, for a fee of just €50,000.She became the best centre-back in the world and leaves as a legend.🦁💙❤️ pic.twitter.com/YAEPkbUQpr
— Barça Femení (@BarcaFem) May 28, 2026


Champions League
Barcelona (k)

































