Esbjerg-træner Peter Hyballa har været i heftig modvind i medierne for anklager om psykisk og fysisk afstraffelse, og nu tager én af spillerne bladet fra munden.
Kasper Pedersen, der netop har fået ophævet sin kontrakt, bekræfter over for Ekstra Bladet, at der er 'rædselsfuld stemning' i klubben på grund af Hyballa.
Forsvarsspilleren afviser desuden, at det kun er enkelte spillere i truppen, der er utilfredse med Hyballa, som de amerikanske ejere ellers har ytret.
- Det er helt forkert efter min opfattelse. Jeg kan bekræfte, at det stort set er en samlet spillertrup, der er dybt utilfreds med Peter Hyballa og hans metoder, siger Kasper Pedersen til Ekstra Bladet.
- Jeg kan ikke tale på de fire nye Barnsley-spilleres vegne, men bortset fra dem, så er der måske to eller tre spillere, der ikke deler min opfattelse af, at tingene har været helt forrykte.
Esbjerg skrev i pressemeddelelsen med Kasper Pedersens ophævelse, at det skyldtes den store konkurrence på hans position, men det afkræfter han. Pedersen har selv bedt om at blive løst af kontrakten på grund af Hyballa, fortæller han.
bold.dk har forsøgt at få en række Esbjerg-spillere i tale om Hyballa, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Esbjerg fB
Betinia Liga

































