



Rene Skovdahl har ikke fået den bedste start i spidsen for FC Roskilde, men her til eftermiddag var der oprejsning at hente for den tidligere Molde- og Cardiff-assistent.
Det tidligere Chelsea-talent Morten Nielsen bragte midtsjællænderne i front efter 35 minutters spil, men kort efter udlignede Skive via Jeppe Mogensen. Resultatet ved pausen var derfor 1-1.
Efter sidebyttet scorede Mikkel Thygesen og Morten Nielsen og sikrede dermed hjemmeholdets deres første sæsonsejr på 3-1. Med dagens nederlag er sidste års positive overraskelse fra Skive fortsat uden point efter tre afviklede runder.
Skive tager i fjerde runde imod Vejle, mens der venter FC Roskilde en tur til Fredericia.
I Brabrand vandt hjemmeholdet 1-0 over Fremad Amager på en straffesparksscoring af Kenan Hajdarevic kort før pausen.
Dagens resultater betyder at oprykkerne fra Brabrand indtager andenpladsen med syv point, mens John Faxe Jensens tropper er af finde i bunden af rækken, som ét af tre mandskaber uden point indtil nu.



FC Roskilde
Skive IK
Fremad Amager
Brabrand IF
Betinia Liga

































