Sean Murray nåede kun et halvt år i Vejle Boldklub, og nu har han fundet sig en ny arbejdsgiver i hjemlandet Irland.
Dundalk FC har således meddelt, at klubben har lavet en lang kontrakt med midtbanespilleren, som tirsdag fik sin kontrakt ophævet i Nørreskoven.
- Jeg har i et par uger gerne villet have det her til at ske. Siden jeg kom og trænede i klubben, har det været fantastisk, og jeg har elsket det. Det er en god følelse, at det endelig er faldet på plads, siger Sean Murray til klubbens hjemmeside.
Sean Murray nåede 11 Superliga-kampe og tre pokalkampe i den røde VB-trøje, inden han altså forlod klubben igen.
Den 25-årige midtbanemand har en fortid i Watford, hvor han fik sin fodboldopdragelse. I seniorårene har han tørnet ud for Wigan, Swindon og Colchester, inden han i sommer endte i Vejle.


Vejle Boldklub
Dundalk
3F Superliga
League of Ireland































