I slutningen af august blev AaB ydmyget med 1-5 mod Aarhus Fremad, men noget kunne tyde på, at nordjyderne er ved at finde melodien.
AaB har i hvert fald banket Middelfart med 4-0 og B.93 med 3-0 i de seneste to kampe i Betinia Liga, hvor Superliga-nedrykkerne nu har hægtet sig på i tabellen.
- Resultaterne taler jo for sig selv. Vi spiller godt og får point, som er det vigtigste, og jeg føler, at vi har udviklet os, siden jeg er kommet, så det ser godt ud, siger kantspilleren Kornelius Normann til klubbens hjemmeside.
AaB er aktuelt nummer syv i 1. division med 14 point for 10 kampe.
Det er fire point færre end førerholdet Lyngby, der byder op til dans lørdag eftermiddag.
- Jeg føler, at hvis vi spiller, som vi har gjort nu, så bliver det en god kamp, siger Kornelius Normann.
Lyngby og AaB krydser klinger klokken 15.30.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
AaB
Betinia Liga



































