1. Division -Ove Pedersen ny Fredericia-træner
2015-06-23 13:02:39
Foto: Getty Images

Ove Pedersen ny Fredericia-træner

FC Fredericia har deres nye cheftræner på plads. Ove Pedersen er blevet ansat i klubben på en etårig aftale.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Peter Sørensen sikrede FC Fredericia overlevelse i 1. division, men ønskede ikke at fortsætte i klubben. Derfor har østjyderne været på trænerjagt, og det har ny ført til ansættelsen af rutinerede Ove Pedersen.

- Efter vi sikrede os endnu en sæson i 1. division, har vi arbejdet stenhårdt for at finde den rette cheftræner til FC Fredericia. Jeg er derfor rigtig glad og stolt på klubbens vegne over, at det er lykkedes at tiltrække en så stor kapacitet og en træner med så fornemt et CV til klubben det kommende år, siger direktør Stig Pedersen i en pressemeddelelse.

- Vi står over for en stor udfordring med større udskiftning i truppen, og vi føler os overbeviste om, at Ove Pedersen sammen med den øvrige sportslige ledelse kan sætte en stærk trup sammen, så vi i den kommende sæson forsat er særdeles konkurrencedygtige.

Ove Pedersen har senest været i OB, som han sikrede overlevelse i Superligaen. Han har fået en etårig kontrakt.

Annonce
Annonce

21 kommentarer

Se kommentarer
Annonce