VM -Oversigt over VM-landsholdene: Polen
Foto: Janek Skarzynski/AFP/Ritzau Scanpix
2022-11-05 10:00:02
Foto: Janek Skarzynski/AFP/Ritzau Scanpix

Oversigt over VM-landsholdene: Polen

Om et par uger går VM i gang, og bold.dk giver en kort gennemgang af de 32 landshold. Her kan du blive klogere på Polen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

POL

1 - 0

CHI

Om ganske kort tid skydes VM 2022 i Qatar i gang, og de kommende dage kan du få info om de respektive grupper og landshold. Besøg bold.dk's VM-side her.

Sverige er ikke med ved dette års VM, og det skyldes Polen.

Robert Lewandowski og co. er nemlig klar til slutrunden i Qatar, efter i de VM-playoff-finalen slog vores svenske naboer med 2-0 tilbage i marts.

Dermed er Polen klar til deres ottende VM, siden de debuterede helt tilbage i 1938 i Frankrig, hvor de tabte med 5-6 til Brasilien og røg ud efter et enkelt opgør.

Der skulle dog gå hele 38 år, før Polen var klar til VM igen i 1974, men denne gang havde de en del mere held i sprøjten. Ja, de endte faktisk med at snuppe bronzemedaljerne, som de også fik med sig hjem ved VM i 1982.

Det er dog langt siden de glade 80'ere, og i denne udgave er det Robert Lewandowski, som skal føre an. Men udover Barcelona-stjernen har landstræner Czeslaw Michniewicz flere andre kort på hånden.

Han har nemlig også mulighed for at udtage spillere som Piotr Zielinski fra Napoli, Jan Bednarek fra Aston Villa samt Juventus' Arkadiusz Milik. Desuden er FC Københavns Kamil Grabara også en stærk bejler til en af målmandspladserne.

Det er dog anfører Lewandowski, som fortsat er den helt store profil. Han blev vanen tro topscorer for Polen i kvalifikationen med otte scoringer, som gjorde ham til den tredje farligste spiller i hele kvalifikationen.

Polen skal nok kæmpe med Mexico om andenpladsen, hvis Argentina som forventet vinder Gruppe C. Dermed kan der principelt vente dansk modstand i en 1/8-delsfinale, da toeren i denne gruppe skal møde vinderen af Danmarks.

Polens kampprogram: 
Tirsdag d. 22. november 17.00 Mexico - Polen
Lørdag d. 26. november 14.00 Polen - Saudi-Arabien
Onsdag d. 30. november 20.00 Polen - Argentina

Endelig trup følger...

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

POL

1 - 0

CHI

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce