Om ganske kort tid skydes VM 2022 i Qatar i gang, og de kommende dage kan du få info om de respektive grupper og landshold. Besøg bold.dk's VM-side her.
Tunesien er med til sit sjette VM efter en playoff-sejr mod Mali, men tuneserne har aldrig formået at avancere fra gruppespillet ved et verdensmesterskab.
Ikke desto mindre er fodbold ekstremt populært i Tunesien, og det ventes at tusindvis af fans vil rejse til Qatar for at følge deres helte.
Det bliver dog lidt af en opgave for Tunesien at komme videre fra gruppe D, hvor Danmark, Frankrig og Australien er med.
Det tunesiske landshold har blot vundet to kampe ved de fem VM-slutrunder, holdet har været med til - den første i 1978 hvor de vandt 3-1 over Mexico og den anden i 2018, hvor Panama blev nedlagt 2-1.
Blandt Tunesiens nøglespillere finder vi Montassar Tabli og Mohamed Drager i defensiven, Aissi Laidouni og Elyes Skhiri på midtbanen samt Youssef Msakni og Wahbi Khaziri i offensiven.
OB-spilleren Issam Jebali og Brøndbys Anis Slimane ventes også at blive udtaget til slutrunden for Tunesien.
Tunesiens udgangspunkt er at have en stærk defensiv og lure på omstillinger - især til kampene mod stærke Frankrig og Danmark i gruppen, hvor tuneserne naturligvis er store underdogs.
Op til VM i Qatar har Tunesien været involveret i en speget sag. FIFA har truet med at udelukke holdet på grund af bekymring for politisk indblanding i Tunesiens fodboldforbund.
Omdrejningspunktet er udtalelser fra Tunesiens sportsminister, Kamel Deguiche, som angiveligt skulle have blandet sig i fodboldforbundets anliggender, og det er ulovligt, når man er FIFA-medlem.
Der skal dog meget til at blive straffet med udelukkelse, så mon ikke Tunesien er klar til slutrunden og åbningskampen mod Danmark.
Tunesiens kampprogram:
Tirsdag d. 22. november 14.00 Tunesien - Danmark
Lørdag d. 26. november 11.00 Tunesien - Australien
Onsdag d. 30. november 16.00 Tunesien - Frankrig
Endelig trup følger.



VM
Tunesien





























