I weekenden sikrede Paderborn sig oprykning til Bundesligaen, og nu er klubbens første sommertilgang på plads.
Paderborn bekræfter således, at 24-årige Streli Mamba skifter til klubben på en fri transfer, når angriberens kontrakt løber ud med Energie Cottbus denne sommer.
Mamba har underskrevet en treårig kontrakt i den nyoprykkede Bundesliga-klub, og det glæder Paderborns sportsdirektør.
- Vi er glade for, at Streli har valgt at skifte til os. Han vil bringe en masse fart og høj kvalitet i én-mod-én-duellerne, og det passer perfekt til vores spillestil, siger Markus Krösche til klubbens hjemmeside.
Streli Mamba har i denne sæson scoret 11 mål for Energie Cottbus i 36 kampe i 3. Bundesliga.



Cottbus
Paderborn




























