Adam Wharton pådrog sig en lyskeskade, da Crystal Palace spillede i Conference League mod Fiorentina.
Den engelske midtbanespiller missede derfor kampen mod West Ham i Premier League.
Lørdag ser det anderledes ud mod Liverpool, da han er blevet klarmeldt til opgøret.
- Adam [Wharton] er klar. Han er fit og trænede i går uden problemer, så han vil være tilgængelig til kampen mod Liverpool, siger Glasner ifølge BBC.
Artiklen fortsætter efter billedet

Wharton betragtes som en nøglespiller for Crystal Palace, og hans udvikling på Selhurst Park har ifølge forlydender fanget opmærksomheden fra flere Premier League-klubber, herunder Liverpool, Manchester United og Manchester City.
Den 22-årige har spillet 28 gange for Eagles i Premier League i denne sæson og står noteret for fem assists, og han kan komme i startopstillingen på den centrale midtbane sammen med enten Will Hughes, Daichi Kamada eller Jefferson Lerma på lørdag.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere

Crystal Palace
Premier League

































