Flere spillere i Premier League som Danny Rose, Willian og Troy Deeney har udtalt sig tøvende eller tvivlende omkring genoptagelsen af Premier League.
Men der er også spillere i Premier League, der gerne ser, at kampene kommer i gang så hurtigt som muligt.
Crystal Palace-stopper Scott Dann har trippet for at vende tilbage, siden han for et par uger siden fik besked om, at træningen snart vil blivegenoptaget.
- Lige siden har vi talt ned. Som fodboldspiller vil man bare gerne træne og spille kampe. Det kan ikke komme hurtigt nok, siger Dann til Sky Sports.
Den 33-årige forsvarsspiller mener, at spillerne forholdsvist hurtigt bør være klar til kampe.
- Forskellen er, at alle har trænet fra det første øjeblik, vi stoppede. I disse seks-otte uger har alle forsøgt at holde sig fit modsat om sommeren, hvor man tager et par ugers ferie, hviler og restituerer.
- Så forhåbentlig er alle kommet tilbage i god form, hvilket gør, at det måske ikke kræver så meget træning som forventet, inden vi kan være tilbage.
Indtil videre træner klubberne i Premier League som hold igen, men kampe er indtil forbudt frem til 1. juni.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Crystal Palace
Premier League






























