


Estevao Willian blev for et år siden offentliggjort som ny Chelsea-spiller, men brasilianeren har fortsat i Palmeiras frem til nu.
Natten til lørdag stod han ansigt til ansigt med Chelsea, hvor det endte med en 2-1-sejr til London-klubben.
Dermed har Estevao spillet sin sidste kamp for Palmeiras i denne omgang, og efter kampen fik han sig en snak med flere af Chelsea-spillerne på banen.
Blandt dem var Cole Palmer, som efterfølgende løftede sløret for, hvad der blev sagt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg sagde bare, at vi glæder os til, at han kommer, men han forstod ikke ét eneste ord af, hvad jeg sagde.
- Man kan se, at han er en topspiller, så det er meget spændende, udtalte Palmer ifølge BBC Sport.
Den 18-årige Estevao Willian scorede kampens enlige mål for Palmeiras.

Palmeiras
Chelsea
VM for klubhold




























