Det kører ikke for Andreas Cornelius' Parma, der ligger næstsidst i den italienske Serie A.
Især offensiven halter, for holdet har scoret færrest mål af alle i rækken med deres 14 fuldtræffere i 19 kampe.
Derfor henter klubben nu offensiv forstærkning i form af 22-årige Dennis Man, der skifter til Parma fra den rumænske storklub Steaua Bukarest, skriver den italienske klub på sin hjemmeside.
I ham er der en del mål at hente, for han har ene mand scoret lige så mange mål, som hele Parmas mandskab har til sammen i den hjemlige liga.
Klubben oplyser, at Man skifter til klubben på en kontrakt, der løber frem til 30. juni 2025.
— Parma Calcio 1913 (@1913parmacalcio) January 29, 2021


FCSB
Parma
Serie A


































