ECL -Partizan straffes - må have 17.000 færre tilskuere mod FCN
Foto: Marko Djurica/Reuters/Ritzau Scanpix
2023-08-23 08:31:54
Foto: Marko Djurica/Reuters/Ritzau Scanpix

Partizan straffes - må have 17.000 færre tilskuere mod FCN

Partizan må have 17.000 færre tilskuere til kampen mod FC Nordsjælland, efter fan-uroligheder har ført til en både økonomisk og tilskuermæssig straf fra UEFA.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL - Final. runde

FT

FCN

5 - 0

PBE

Den serbiske storklub Partizan er blevet straffet af UEFA for uroligheder imod Sabah i seneste Conference League-kvalkamp.

Her var der ifølge UEFA upassende opførsel fra tilskuerne, fans på banen og et provokerende budskab på lægterne, og i alt koster det klubben 70.000 euro - omkring 520.000 kroner.

Derudover skal Partizan lukke dele af stadion til næste hjemmekamp i Europa - som er mod FC Nordsjælland i næste uge.

Partizan skal lukke ned for i alt 17.000 pladser på stadion, da klubben havde en betinget straf fra marts, hvor fans ytrede sig racistisk til en kamp mod Sheriff Tiraspol.

På Partizans stadion kan der i alt være 32.712 tilskuere, så der er altså lagt op til markant færre på lægterne, når FCN kigger forbi næste torsdag.

Først gælder det dog opgøret på Right to Dream Park, der spilles på torsdag, hvor FCN skal forsøge at sikre sig et godt udgangspunkt, inden den decimerede serbiske heksekedel venter ugen efter.

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL - Final. runde

FT

FCN

5 - 0

PBE

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce