Den 1. maj 2022. Datoen for AGF's seneste Superliga-kamp, hvor Patrick Mortensen ikke fik minutter.
122 Superliga-runder på stribe har den rutinerede målræv været i aktion for AGF, hvilket er rekord for en markspiller. Det viser tal fra SuperStats.
Angriberen satte sig på rekorden søndag, hvor han startede inde i AGF's 5-1-sejr over Viborg.
Patrick Mortensen fortæller til Bold, at han er stolt af sin bedrift.
- Det er et kvalitetsstempel af det arbejde, jeg lægger for dagen både på og udenfor banen. Det er da noget, der gør mig stolt.
- Det er mildest talt imponerende, uden at vi skal dyrke det for meget. Det er voldsomt at have været med og ikke bare spillet, men haft så stor impact. Det er jeg utrolig stolt af.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men det er ikke noget, jeg går og dvæler alt for meget ved. Der er en ny kamp på søndag, siger Mortensen.
Patrick Mortensen har snuppet rekorden fra Magnus Kofod Andersen, der mellem 2018 og 2022 spillede 121 Superliga-kampe på stribe for FC Nordsjælland.
Jimmy Nielsen er indehaver af rekorden med hele 341 kampe i streg for AaB.
Du kan se hele top-10 nedenfor.
| Navn: | Klub: | Periode: | Antal kampe: |
| Jimmy Nielsen | AaB | 1997-2007 | 341 |
| Lars Høgh | OB | 1992-2000 | 228 |
| Nicolai Larsen | SIF | 2021-2025 | 127 |
| Arek Onyszko | OB | 2004-2007 | 123 |
| Patrick Mortensen | AGF | 2022-2026 | 122 |
| Magnus Kofod Andersen | FCN | 2018-2022 | 121 |
| Marin Skender | SJE | 2013-2016 | 120 |
| Frank Hougaard | NBK | 1992-1996 | 119 |
| Kim Christensen | FCN | 2004-2007 | 117 |
| Lasse Heinze | SIF | 2009-2013 | 117 |

Birk klar til comeback
Hattrick | Afsnit 73Efter måneder væk fra rampelyset melder Frederik Birk sig nu klar til næste skridt i trænerkarrieren – men hvad er det for et job, han går efter?
Læs mere
AGF
3F Superliga


































